Butikscentret ved Rødovre station har fået installeret adgangskontrol, efter mistanke om, at flere indbrud er begået af ”insidere”, dvs. enten butikspersonalet selv, eller personer med kontakt til personalet. Mistanken er opstået, fordi der ved flere lejligheder er konstateret passage af døre, som burde være aflåste, og som ikke bærer tegn på, at de er åbnet med vold.
Adgangskontrol skal erstatte det gamle nøglesystem
”Vi hverken mistænker eller anklager konkrete personer eller ansatte i Rødovre-centret”, forklarer politiet, som dog på den anden side må konstatere, at flere sager peger i retning af uautoriseret brug af nøgler. ”Der kan i princippet være tale om, at en nøgle er lånt eller kopieret uden ejermandens vidende. Der er brugt en A-nøgle, som alle butiksindehavere og betroet personale er i besiddelse af, så det er lidt op ad bakke”, konstateres det. I hvert fald hilser politiet også det nye adgangskontrol-system velkomment. Via log-filer vil enhver adgang være registreret, og det anvendte nøglekort vil umiddelbart kunne identificeres.
Adgangskontrol er en dyr investering
Det nye system vurderes at koste op mod 250.000 kr., og det er de enkelte butikker der skal punge ud. Centret i Rødovre betaler dog i første omgang for installationen. Det er dog besluttet, at de enkelte butikker accepterer en huslejestigning, som over de næste 4 år skal kunne dække udgiften ind inklusive renter. Et stort flertal af butikkerne har accepteret løsningen, som også rent juridisk er dækket ind i lejebetingelserne for den enkelte butik. Udskiftningen af låse forventes at være gennemført i løbet af få måneder.